Categories
Ad-tech Digital Analytics

Link Tracking Protection i IOS17 & MacOS Sonoma

Hvis du kører annoncer på platforme som Facebook (Meta), Google Ads, Google Marketing Platform og Bing/Microsoft, skal du være opmærksom på, at din annoncering snart vil blive påvirket af Link Tracking Protection i iOS 17 samt MacOS Sonoma. I øjeblikket er denne funktion kun aktiveret i privat browsing-tilstand, men det er sandsynligt, at den vil blive aktiveret som standard i en kommende opdatering fra Apple.

Udover annoncering er det også blevet påvist, at flere automationsplatforme, herunder Adobe Marketo, Adobe SiteCatalyst og Hubspots trackingparametre, påvirkes.

Se også nedenstående summary;

Hvad er Link Tracking Protection

Når du klikker på en annonce i Google Søgeresultaterne eller en Facebook-annonce, har du muligvis bemærket, at URL’en på landingssiden ofte har en tilføjet parameter, f.eks. “webshop.dk/sko-til-vandring?fbclid=123456”.

Når du giver tilladelse til dette, indsamler Facebooks Pixel (et stykke JavaScript-kode, der kører på webstedet) dette ID (123456) og sendes tilbage til Facebooks annonceringsplatform sammen med andre oplysninger, som pixelen opsamler i din browser. Dette kan omfatte forskellige oplysninger som IP-adresse, user-agent og skærmstørrelse. Disse data bruges til at matche dig og din adfærd på webshop.dk med dem som Facebook. Denne process finder sted, hver gang du besøger en hjemmeside eller udfører en handling, der er væsentlig for webshoppen (såkaldte “events”). I de fleste tilfælde har du ofte givet et cookie sammentykke. 

Det er denne data er afgørende for at oprette Website Custom Audiences, måle annoncers resultater og optimere kampagner for målgrupper, der aktivt er interesseret i sko/markedet.

Essesen af Link Tracking Protection er at browseren (Safari) automatisk fjerner fbclid-parameteren, hvilket gør det sværere for Facebook at matche brugeren, samt adfærd. Dette vil påvirke evenen til at køre effektiv markedsføring, og Return on Advertising Spend (ROAS) vil falde. 

Ingen Link Tracking ProtectionPrivate Browser med Link Tracking Protection
https://www.webshop.dk/sko/phantom-trail-low-hiking-shoes-men?Size=44&Color=962&gclid=EAIaIQobChMI1Mb848rmgQMVuAqiAx0TRQBPEAQYASABEgJlZfD_BwEhttps://www.webshop.dk/sko/phantom-trail-low-hiking-shoes-men?Size=44&Color=962

Det er vanskeligt at forudsige den nøjagtige virkning af Link Tracking Protection, men det vil helt sikkert have en indvirkning på din annoncering på lang sigt. Generelt er der en mangel på gennemsigtighed omkring, hvordan parametre som gclid og fbclid anvendes af Google og Facebook, samt hvad der indsamles i klienten/browseren gennem pixelen/javascript-koden, f.eks. i form af fingerprinting, hvor oplysninger som IP-adresser, brugeragent og browserstørrelse kombineres for at identificere en bruger.  Lige nu er browserproducenterne og ad-tech-giganterne involveret i en kontinuerlig tilpasning, især Apple, Firefox og Brave, der har en progressiv tilgang til beskyttelse af brugernes privatliv.

I øjeblikket er Link Tracking Protection aktiveret under private browsing. Det kan også aktivt vælges til normal browsing. Det er ikke usandsynligt, at denne funktion automatisk aktiveres i en kommende opdatering fra Apple. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse ændringer og tilpasse dine annonceringsstrategier i overensstemmelse hermed.

Link Tracking Protection understøttes også i Beskeder og Mail.

Bemærk: UTM parametre såsom Campaign, Medium og Source er på nuværende tidspunkt ikke påvirket.  

Apple har til hensigt at forhindre (eller minimere i videst muligt omfang) muligheden for at spore brugere eller individer på tværs af forskellige websteder. Dette indebærer også, at vi kan forvente, at listen over click-identifiers løbende vil blive udvidet, hvilket på sigt nok også vil påvirke cross-domain tracking gennem Google Analytics og de større tech-platforme, der anvender click-identifiers.

Hvordan skal du forholde dig?

Der er ingen grund til panik (endnu), meen dette er endnu et wake up call to at få styr på dit tech setup, din first-party data strategi og tilhørende consent og compliance-strategi og tilgang.

Hvis du ønsker yderligere information om de tiltag, du kan tage på både kort og lang sigt, er du velkommen til at kontakte mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *