Google er på en mission, hvor de ønsker at konsolidere deres tjenester, under Google Tagget. Dette indebærer en dybere integration mellem de forskellige tjenester. Det betyder blandt andet, at konfigurationen mellem Google Analytics 4 og Google Ads nemt kan integreres og administreres centralt. Hvis du for eksempel har tilføjet 2 GA4-tags, kan du centralt styre konfigurationen af funktioner som f.eks. ”Automatic Event Detection” som blandt andet dækker over scrolls, outbound clicks, file downloads mfl..
Desuden er der en stærk integration med Googles Enhanced Conversion, som i sin enkelthed går ud på at dele first-party data med Google, såsom e-mailadresser og telefonnumre. I praksis betyder dette, at med blot nogle få justeringer kan du forvandle dit Google (Analytics) Tag til en aggressiv tracker, der indsamler personligt identificerbare oplysninger. Konkret sporer tagget ikke kun interaktioner på hjemmesiden, men er nu i stand til automatisk at indsamle, hashe og distribuere detaljer som f.eks. e-mailadresser!
I nedenstående video kan du se, hvor effektivt Automatic Enhanced Conversions virker i praksis.
Det er vigtigt, at du ikke blot slår funktionaliteten til uden at gøre dig nogle nøje overvejelser omkring data og privatliv. Hvilke konsekvenser kan det have at dele af din first-party data med Google? Må du faktisk dele denne information? De juridiske og strategiske implikationer er ikke ubetydelige, og din privatlivspolitik kan kræve en opdatering
I øvrigt registrerede den automatiske GA4-form tracking ikke form_submit i min test 🙂